Bruce Springsteen - Born to run

by DR
0

I 2018 er det 45 år siden at Bruce Frederick Joseph Springsteen albumdebuterede og grundlagde fundamentet for en af de mest succesfulde og langtidsholdbare karrierer i den rytmiske musikhistorie. Indtil videre er det blevet til 18 studiealbum fra The Boss og tusindvis af adrenalinpumpende og hæsblæsende koncerter over hele kloden i front for sit legendariske The E Street Band. Bruce Springsteen er et af de mest elskede ikoner i rockens mytologi og i DR Podcasts nye temaserie om Bossen går vi i fem afsnit tæt på den amerikanske rockhelt. Vi går blandt andet i dybden med Springsteen som liveartist, taler med danskere som har mødt manden, tager pulsen på den senere karriere, sætter fokus på albummet "The River" og møder nogle danske musikere, der er blevet inspireret af Springsteen. Undervejs kan du møde Bruce Springsteen fans og kendere som: Jens Unmack, Henrik Queitsch, Hanna Louise Liljegren, Carl Emil Petersen, Neal Ashley Conrad Thing, Mads Hendrich, Michael Falch og Steffen Westmark. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.Produceret af Munck Studios København.

Recent Episodes
Episodes loading...
Recent Reviews
Reviews loading...
Similar Podcasts
Disclaimer: The podcast and artwork on this page are property of the podcast owner, and not endorsed by UP.audio.